TØMRER

Får lugten af friske træbjælker det til at krible i dine fingre?

Du skal have et godt håndelag og en god materialeforståelse.

Som tømrer arbejder du typisk med tilbygninger og ombygninger. Det kan også være, at opgaven går ud på at deltage i et sjak, der er med på et etagebyggeri eller måske et enfamiliehus.

Desuden skal du være indstillet på skiftende arbejdspladser, der både kan være indendørs og udendørs.

video

mød en elev

“"Jeg begyndte faktisk i praktik i firmaet og kunne hurtigt mærke, at tømrerfaget var noget for mig."”

Fedt at prøve sig af i branchen

Steven Lindharth Jørgensen nyder hverdagen som tømrer, hvor han bruger sine hænder meget.

"Jeg begyndte faktisk i praktik i firmaet og kunne hurtigt mærke, at tømrerfaget var noget for mig."

Sådan siger Steven om sin karriere som tømrer, der begyndte i praktik hos Niels Kruse.

 

Hans mester har kun positive ord om Steven

"Generelt er jeg stolt af alle de unge mennesker, vi har haft. Steven viser gåpåmod. Han har vilje til at ville tingene, og så giver vi ham til gengæld muligheden for at kunne gøre dette," fortæller Niels Kruse.

 

Spændende fortid og fremtid

Steven ser både tilbage på et ophold med spændende oplevelser og mod en fremtid med flere af de oplevelser, han allerede har fået i faget.

"Den fedeste oplevelse indtil videre har helt klart været, da jeg fik lov at få en fod indenfor i firmaet og få muligheden for at prøve branchen af inden uddannelsen. Det var et skulderklap, at de kunne se potentiale i mig," slutter han.

EUX*

Du kan tage denne uddannelse som EUX.

Uddannelsestiden vil typisk være ½ år længere end den "normale" længde for den pågældende erhvervsuddannelse.

Skoleforløbene vil være længere og mere koncentrerede, for at du kan gennemføre de gymnasiale fag og projekter.

Den praktiske del af din erhvervsuddannelse vil være fordelt på færre forløb end i den tilsvarende ordinære erhvervsuddannelse. Uddannelsen afsluttes med projekter, svendeprøve og eksamen i de gymnasiale fag. Du vil få udstedt et EUX-bevis med karakterer.

EUX-uddannelserne starter op hvert år i august.

KRAV TIL ANSØGNING OG CV

Det at søge en praktikplads svarer til at søge et hvilket som helst andet job. Du sender en ansøgning til virksomheden, der så vil vurdere dig ud fra dine beskrevne kvalifikationer.

Forberedelse betaler sig. Hvor vil du allerhelst i praktik? Overvej, hvem du er, og hvad du kan. Men tænk også over, hvor du skal kigge efter job, og hvem du skal søge uopfordret. Tænk bredt i brancher og geografi.

Søg fokuseret og målrettet, og prøv at tænke i utraditionelle baner, når du skriver ansøgningen.

Du skal nemlig være god til at præsentere dig selv over for en kommende arbejdsgiver og bevise, at du er en dygtig og stabil medarbejder. I sidste ende er det din evne til at sælge dig selv, der kan afgøre, om du får en praktikplads.