Mediegrafiker

HANSENBERGs mål er at skabe trivsel og professionelle kompetencer for jeres virksomhed, og at hjælpe elever og virksomheder med at få samarbejdet om en praktikplads til at gå op i en højere enhed.

På disse sider har vi samlet en lang række oplysninger, for at give et overblik over HANSENBERGs tilbud, og de forhold der gælder, når I har ansat en elev.

Find informationerne både herunder og i menuen til venstre, eller spørg praktikpladskonsulenten, find kontaktoplysningerne i boksen til højre.

Vi byder alle spørgsmål velkomne

Kontakt praktikpladskonsulent

Morten Jensen

mje@hansenberg.dk

Tlf. 2917 3341

Indryk annonce Søg elever

Den gode historie

“Vi vil gerne tage ansvar for uddannelsen af unge til den grafiske branche, og samtidig har vi en virksomhed, der har en meget bred vifte af kompetencer, som kan sikre eleven en supergod uddannelse.”

Maria Skau Madsen er ved at uddanne sig til mediegrafiker og har været i lære hos Svend Erik Nielsen, der er koncernproduktionschef hos Rosendahls.

Maria har altid været kreativ og er glad for at udvikle produkter fra idé til færdigt produkt. Det er hendes store interesse inden for faget, der driver og motiverer hende til hele tiden at tænke ud af boksen:

"Jeg kan godt lide at tænke ud af boksen og se processen fra idéudvikling til færdiggørelse. At sidde med et stort projekt og se det folde sig ud og gå fra idé til det endelige produkt har altid fascineret mig. Man begynder et sted og slutter måske et helt andet. Den proces er jeg vild med," griner Maria Malligsen.

 

Unge er et friskt pust

For virksomhederne i den grafiske branche er det altid berigende og et friskt pust til de andre medarbejdere med unge mennesker, der kommer med gåpåmod, entusiasme og brænder for at arbejde med alle deres idéer. Det fortæller Koncernproduktionschef hos Rosendahls.

"Vi vil gerne tage ansvar for uddannelsen af unge til den grafiske branche, og samtidig har vi en virksomhed, der har en meget bred vifte af kompetencer, som kan sikre eleven en supergod uddannelse," fortæller Svend Erik Nielsen, da han bliver spurgt til virksomhedens benyttelse af elever.

 

 

Ros fra kunderne

Produktionschefen fortæller videre, at det er vigtigt for Rosendahls at være med til at dygtiggøre unge talenter. Det glædede ham især, at nogle af virksomhedens kunder har fortalt ham, at Maria er den dygtigste og mest innovative grafiker, der har været inde over opgaverne for kunden.

Maria selv beskriver situationen: "Når man sidder med den endelige tryksag i hånden og bladrer den igennem, er det helt sikkert prikken over i’et, når kunden glad og tilfreds ringer og takker for et godt samarbejde," slutter hun med et smil.