Teknisk designer

HANSENBERGs mål er at skabe trivsel og professionelle kompetencer for jeres virksomhed, og at hjælpe elever og virksomheder med at få samarbejdet om en praktikplads til at gå op i en højere enhed.

På disse sider har vi samlet en lang række oplysninger, for at give et overblik over HANSENBERGs tilbud, og de forhold der gælder, når I har ansat en elev.

Find informationerne både herunder og i menuen til venstre, eller spørg praktikpladskonsulenten, find kontaktoplysningerne i boksen til højre.

Vi byder alle spørgsmål velkomne

Kontakt praktikpladskonsulent

Morten Jensen

mje@hansenberg.dk

Tlf. 2917 3341

Indryk annonce Søg elever

Den gode historie

“Det at man kan se en personlig udvikling og et fremskridt i indlæringen af det stof, vi formidler videre til eleven, er med til at motivere os som virksomhed.”

Mette Hoeltzermann er ved at uddanne sig til teknisk designer på HANSENBERG og er i lære ved Siemens Wind Power, hvor hun arbejder tæt sammen med medarbejderen Martin Malligsen.

"Jeg har altid været optaget af, hvordan ting virker, og er selv lidt af en skabshåndværker i min fritid. At være med til at bygge mit eget hus satte for alvor gang i mit ønske om at blive teknisk designer. Jeg kunne mærke, at jeg brændte for at planlægge, skitsere, konstruere, beregne, formidle og vidensdele med projektingeniører, entreprenører og håndværkere. Det er årsagen til, at jeg ville gøre dette til min nye levevej," fortæller Mette, da hun bliver spurgt om hendes valg af uddannelse.

 

Personlig udvikling motiverer

Det er vigtigt, at man som virksomhed er med til at uddanne og dygtiggøre mulige fremtidige medarbejdere. En af de fornemmeste opgaver er at lære fra dig og sørge for, at eleverne får så meget erfaring som muligt og lærer at stå på egne ben:

"Det at man kan se en personlig udvikling og et fremskridt i indlæringen af det stof, vi videreformidler, er med til at motivere os som virksomhed," udtaler Martin Malligsen begejstret.

 

Ekstremt lærerigt

At virksomhederne motiveres af at videregive viden til fremtidens mulige medarbejdere og se den viden blive brugt, er ikke kun virksomhedernes motivation. Eleverne motiveres i den grad også af hele tiden at lære og prøve nye ting og ikke mindst at se sit arbejde blive ført ud i praksis:

"At være ansat i en stor virksomhed som Siemens Wind Power og arbejde i en dynamisk afdeling, hvor vi håndterer ekstremt store konstruktioner og laster, videndeler og samarbejder på tværs af faggrupper og sprog, har været med til at gøre min hverdag ekstremt spændende og lærerig i alle henseender," siger Mette med stolthed i stemmen.