gastronom

Der er et stigende behov for veluddannet arbejdskraft i Danmark.

Vil I gerne have en ekstra gevinst på jeres bundlinje og forbedre jeres image - samtidig med, at arbejdsglæden for jeres medarbejdere øges?

Ved ansættelsen af en elev eller lærling er der en række procedurer, som alle virksomheder skal igennem, og her kan du få hjælp af vores praktikpladskonsulent, både til papirarbejdet og til at finde egnede kandidater til jobbet. 

På disse sider har vi samlet en lang række oplysninger, for at give et overblik over HANSENBERGs tilbud, og de forhold der gælder, når I ansætter en elev. 

Find informationerne både herunder og i menuen til venstre

Vi byder alle spørgsmål velkomne

Kontakt praktikpladskonsulent

Flemming Trier Andersen

Tlf. 2440 8757
fan@hansenberg.dk

Indryk annonce Søg elever

Den gode historie

“Jamsheds store passion og interesse for både råvarer og ikke mindst sammensætning af smage har givet mange gode input i køkkenet og medført en udvikling af vores menukort.”

Jamshed er færdiguddannet kok fra HANSENBERG. Han var i lære hos Klaus Dragsfelt på Vingsted Hotel og Konferencecenter.

For Jamshed har det ikke altid stået klart, hvilken uddannelsesvej han skulle gå, men det var især, da han opdagede sin passion for at lave mad, at han vidste, han var på vej i den rigtige retning.

"Det var sjovt nok, da min kones og min rolle i køkkenet blev byttet rundt, selv om mange mænd vil mene, at det ikke er noget for mænd, at jeg vidste at jeg var landet på den rette hylde," siger han med et grin.

 

12-tal var højdepunkt

For Jamshed står det stadig helt klart i hans erindring, hvornår han var allermest stolt af sin præstation under sin uddannelse:

"Mit stolteste øjeblik må helt klart være, da jeg ringede til min køkkenchef Klaus for at fortælle, at jeg havde fået 12 til min eksamen. Det havde jeg jo lovet ham til vores allerførste samtale," siger Jamshed stolt.

Jamsheds højdepunkt var samtidig også et højdepunkt for hans læreplads, fortæller Klaus Dragsfelt:

"Da Jamshed ringede og fortalte, at han havde fået 12 til sin eksamen, tænkte jeg, at alt gik op i en højere enhed. Som virksomhed havde vi nemlig givet ham masser af muligheder for at nørde og eksperimentere med forskellige smage og sammensætninger," fortæller Klaus.  

 

Passion smitter

Vingsted Hotel- og Konferencecenter har været meget glade for at kunne være en del af Jamsheds udvikling og se ham tage ansvar og lære af de opgaver, som han er blevet stillet over for.

"Jamsheds store passion og interesse for både råvarer og ikke mindst sammensætning af smage har givet mange gode input i køkkenet og medført en udvikling af vores menukort," siger Klaus.

PRAKtikservice.dk

PraktikService er et værktøj, som er sat i verden for at gøre kommunikationen mellem elever, virksomheder og HANSENBERG endnu lettere.

PraktikService er let at anvende både for virksomheder og elever, og det giver HANSENBERG mulighed for at holde en effektiv kontakt med eleverne.

Ud over en mere effektiv kommunikation giver PraktikService samtidig adgang til 95% af de opslåede elevplads-stillinger på nettet gennem Danmarks førende elevpladsformidling Elevplads.dk.
Som virksomhed kan du igennem Praktikportalen indrykke gratis elevpladsannoncer. Derudover kan du søge efter relevante elever på baggrund af deres praktikønsker.