Personvognsmekaniker

Der er et stigende behov for veluddannet arbejdskraft i Danmark.

Vil I gerne have en ekstra gevinst på jeres bundlinje og forbedre jeres image - samtidig med, at arbejdsglæden for jeres medarbejdere øges?

Ved ansættelsen af en elev eller lærling er der en række procedurer, som alle virksomheder skal igennem, og her kan du få hjælp af vores praktikpladskonsulent, både til papirarbejdet og til at finde egnede kandidater til jobbet. 

På disse sider har vi samlet en lang række oplysninger, for at give et overblik over HANSENBERGs tilbud, og de forhold der gælder, når I ansætter en elev. 

Find informationerne både herunder og i menuen til venstre

Vi byder alle spørgsmål velkomne

Kontakt praktikpladskonsulent

Kim Westberg

Tlf. 2033 0240
kw@hansenberg.dk

Indryk annonce Søg elever

Den gode historie

“Som virksomhed er der stor prestige i at give sine elever mest mulig erfaring med i bagagen.”

Simon Nicolaisen er ved at uddanne sig til personvognsmekaniker på HANSENBERG. Uddannelsen tager mellem to og fire år. 

Han er i lære hos Freddy Christensen, som er indehaver af Vamdrup Biler.

Før han fik sin læreplads, havde han allerede en smule erfaring inden for faget og kunne derfor hurtigt indgå i arbejdet på lige fod med kollegerne.

 

Djævlen i detaljen

Når man arbejder med mekanik, er sansen for detaljer yderst vigtig. Det kræver nemlig en vis grundighed at gøre et godt stykke arbejde, og det passer Simon godt:

"Jeg går utrolig meget op i, at mit arbejde er ordentlig udført . Jeg har altid interesseret mig for mekanik og elsker at blive udfordret, hvilket denne branche især giver mig mulighed for. Derfor ved jeg, at jeg er landet på rette hylde," siger Simon.

 

Prestige i at udlære

Som virksomhed er det meget vigtigt at kunne give sine elever en god ballast og en masse erfaring, så de kommer igennem forløbet på bedst mulig vis.

"Der er stor prestige i at give sine elever mest mulig erfaring med i bagagen," fortæller Freddy Christensen.

 

Udlandet kalder

Ambitioner for fremtiden er en god ting at have - også for Simon. Han har derfor planer om at rejse til udlandet i en periode og arbejde som mekaniker, så han kan suge en masse erfaring og gode oplevelser til sig. 

eux

Eleven kan tage denne uddannelse som EUX.

Uddannelsestiden vil typisk være ½ år længere end den "normale" længde for den pågældende erhvervsuddannelse.

Skoleforløbene vil være længere og mere koncentrerede, for at eleven kan gennemføre de gymnasiale fag og projekter.

Den praktiske del af elevens erhvervsuddannelse vil være fordelt på færre forløb end i den tilsvarende ordinære erhvervsuddannelse. Uddannelsen afsluttes med projekter, svendeprøve og eksamen i de gymnasiale fag. Eleven vil få udstedt et EUX-bevis med karakterer.

EUX-uddannelserne starter op hvert år i august.

Læs mere om EUX personvognsmekaniker her.

Praktikservice.dk

PraktikService er et værktøj, som er sat i verden for at gøre kommunikationen mellem elever, virksomheder og HANSENBERG endnu lettere.

PraktikService er let at anvende både for virksomheder og elever, og det giver HANSENBERG mulighed for at holde en effektiv kontakt med eleverne.

Ud over en mere effektiv kommunikation giver PraktikService samtidig adgang til 95% af de opslåede elevplads-stillinger på nettet gennem Danmarks førende elevpladsformidling Elevplads.dk.
Som virksomhed kan du igennem Praktikportalen indrykke gratis elevpladsannoncer. Derudover kan du søge efter relevante elever på baggrund af deres praktikønsker.